Fokus på at skabe sammenhold hos byens mestre
Aarhus Murermesterforening bliver stiftet 31. marts 1880 af 25 mestre.
Nu skulle lauget ikke længere kontrollere andelen af mestre og murersvende, men kunne derimod fokusere på at skabe sammenhold hos byens mestre.
Ud over at kæmpe for murernes interesser, har lauget siden sin start været fremsynet og tilbudt medlemmerne legater, pensionsordning og billige boliger.
I 1912 oprettede Aarhus Murerlaug et legat, der skulle hjælpe ’værdige og trængende’. Medlemmer, enker og børn efter medlemmer kunne søge legatet. Renterne fra en konto på 10.000 kroner blev delt ud hvert år op mod jul. Med tiden har samfundet fået flere sociale støttemuligheder, og nu er legatordningen ikke i samme grad relevant.
I 1933 blev Aarhus Murerlaugs Pensionsfond oprettet. Det var en fond, som medlemmerne selv indbetalte til, fordi det offentlige ikke gav støtte, når man stoppede på arbejdsmarkedet. I starten af 1970’erne indførte regeringen dog en pensionslov, der gjorde, at murerlaugets pensionsfond måtte ophøre. Her lykkedes det Aarhus Murerlaug at få meget gode afviklingsvilkår for pensionsfonden, så de eksisterende opsparinger fik lov at blive til de oprindelige vilkår, hvilket var en stor sejr.
Aarhus Murerlaug vil gerne anerkende godt arbejde blandt de nye svende i branchen. Derfor møder lauget altid op til svendeprøver, og nogle gange giver vi pengegaver til dygtige elever. Det er dog ikke ved hver svendeprøve, at der uddeles en flidspræmie.
Ligesom under Aarhus Murerlaugs spæde begyndelse, kan byggeriet i dag også opleve svære perioder fra tid til anden. Senest i forbindelse med finanskrisen. I den forbindelse forsøger medlemmerne i murerlauget at hjælpe hinanden indbyrdes gennem det fælles netværk, der bliver opbygget. Netværket kan blive stort, fordi medlemmer også inviteres til møder i Aarhus Håndværkerforening og Dansk Byggeri.
Mange holder meget af deres medlemskab hos Aarhus Murerlaug, og de forlænger deres medlemskab, selvom de går på pension. På denne måde bevarer de det gode fællesskab i lauget samt beholder muligheden for at følge med i branchens udvikling på tæt hold.
Tidligere, da hovedorganisationen hed Generalforeningen af murermestre i Danmark i stedet for Dansk Industri Byggeri, var Aarhus Murerlaug altid repræsenteret i hovedorganisationen og havde et medlem i både hovedbestyrelsen og repræsentantskabet. Vi var tæt på beslutningerne, og der skete ikke noget på området, uden at murerlauget blev både informeret og involveret.
Omstrukturering og organisationsændringer i 1980’erne har ført til, at det ser anderledes ud i dag. Vi sidder ikke i hovedbestyrelsen mere, men nu får lauget informationer fra Dansk Byggeri, når der sker noget.