Historie

Hjælper hinanden indbyrdes

Der findes ikke meget information om Aarhus Murerlaugs første tid. Det skyldes, at en murermester i 1700-tallet havde forladt byen og taget laugets papirer med sig. Dog har man ad omveje fundet nogle informationer om lauget.

Aarhus Murerlaug blev stiftet i 1672, efter rådmændene og den daværende borgmester i Aarhus, Jesper Nielsen Hutfeld, kontaktede byens murermestre med et problem. Man uddannede ikke brandmænd, men det var vigtigt, at nogen sørgede for, at byens ildsteder og skorstene var sikre. Det ansvar lovede murermestrene og tømrermestrene at påtage sig i fællesskab, og som tak fik de tilladelse til at organisere sig i et laug. Tømrerne ønskede ikke et fællesskab, så murerne oprettede et selv. Med tiden ebbede arbejdsopgaverne ud, fordi man fik uddannet brandmænd, der overtog ansvaret for byens brandsikkerhed. Men Aarhus Murerlaug var dannet og bestod.

Selvom det ældste murede byggeri i Aarhus er en del af Vor Frue Kirke og stammer fra 1100-tallet, har murværk ikke altid været foretrukket. I 1700-tallet var bindingsværket det dominerende i bybilledet, fordi man ofte kunne nøjes med en lerklining og dermed spare murværket mellem tømmeret.

Murermestrene har derfor i perioder ikke haft meget at lave, og man besluttede, at det var vigtigt at hjælpe hinanden indbyrdes. I 1740 blev det vedtaget, at hvis en mester ikke havde noget arbejde, skulle andre medlemmer i lauget ansætte ham som svend.

Generelt havde byens laug ret stor magt indtil Næringsloven kom i 1857. Indtil da skulle alle håndværkere søge ind det relevante laug i byen, og man fik kun arbejdsbevilling, hvis man var udlært inden for faget, og der var et behov for flere mestre. Murerlauget kontrollerede også, at medlemmerne leverede en høj kvalitet på arbejdet samt gjorde det til en ordentlig pris. Fordi det var murerlauget selv, der udlærte nye svende, gik faget ofte i arv inden for de familier, der allerede var optaget som mestre i byen.

I 1857 kom Næringsloven. Den skulle sikre, at erhvervene var åbne for alle, og at laugenes privilegier ophørte, så konkurrencen kunne øges. Det betød også, at alle laug skulle ophæves fra 1. januar 1862. Man havde mulighed for at fortsætte lauget, men uden de mange fordele, man havde inden.

Nu var der fri konkurrence. Aarhus Murerlaug blev ophævet ved udgangen af 1861. Aarhus Murerlaug blev ophævet ved udgangen af 1861.

Se en liste overs vores aktive medlemmer.

Se en liste over vores passive medlemmer.

Læs også om

Forsamlinger, valg og bestyrelse Historie

Logoet

Aarhus Murermesterforening

Ejendomme

Formål og om organisationen